D

Consultant/Senior Consultant

Dansk Arbejdsgiverforening
Brussels, BelgiumPermanentOn-siteSenior (5+ years)
DigitalEducation

Job Description

Consultant/Senior Consultant - Employment & Social Policy Dansk Arbejdsgiverforening Brussels, Belgium Vil du påvirke EU's arbejdsgiverpolitiske dagsorden fra Bruxelles? Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udvider EU-teamet i Bruxelles. Vi søger dig, der vil sætte arbejdsgiverpolitiske dagsordener og være med til at sikre, at nye EU-initiativer styrker danske virksomheders konkurrenceevne. Du trives i krydsfeltet mellem politik, interessevaretagelse og internationale relationer. Du kender EU-systemet, forstår den danske aftalemodel og kan omsætte indsigt og netværk til resultater. Om stillingen Du bliver en del af DA’s arbejde med at omsætte indsigt i EU-systemet og den danske model til indflydelse i Bruxelles. Vi arbejder med det sociale Europa og arbejdsmarkedspolitiske temaer som ansættelsesvilkår, uddannelse, arbejdsmiljø og beskæftigelse. Du får mulighed for at præge sager, der har stor betydning for virksomhedernes rammevilkår. Dine opgaver bliver blandt andet at: Drive DA’s interessevaretagelse over for politikere, embedsværk og andre nøgleaktører i Bruxelles på dagsordener som AI, ligestilling, uddannelse, arbejdskraft og den danske model; Sikre stærk kobling mellem DA i Bruxelles og København gennem sparring, videndeling og fælles positionsudvikling; Repræsentere DA i BusinessEurope, EU-faglige fora og i samarbejdet med danske og internationale interessenter; Bygge relationer og alliancer, der styrker DA’s gennemslagskraft tidligt i processerne; Bidrage aktivt til debatter, seminarer og arrangementer – blandt andet i Europa-Parlamentet. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og kan se dig selv i flere af disse kompetencer: EU-erfaring: du kender en eller flere EU-institutioner, en relevant interesseorganisation eller EU’s beslutningsprocesser; Politisk forståelse: du kan navigere sikkert mellem Bruxelles og Christiansborg; Faglig indsigt: du har viden om arbejdsmarkedsområdet og interesse for samspillet mellem EU og den danske model; Internationalt udsyn: du trives i internationale sammenhænge og skaber resultater på tværs af kulturer; Stærk kommunikation: du formidler komplekse spørgsmål klart på dansk og engelsk. Som person er du: Relationstærk: du bygger netværk, skaber alliancer og åbner døre; Selvstændig og holdorienteret: du driver sager frem og trives i et miljø, hvor resultater skabes sammen. Vi forestiller os desuden, at du er bosat i Bruxelles eller omegn, da du vil få din base på vores kontor i Bruxelles. Om os I EU-teamet arbejder vi for, at internationale perspektiver er en integreret del af DA’s samlede interessevaretagelse. Du er med til at spotte tendenser, skabe overblik over nye EU-initiativer og omsætte udviklingen i Bruxelles til relevant handling i DA. Du bliver en del af et team på snart ti kolleger med høj faglighed, stærkt samarbejde og et godt socialt fællesskab. Vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og giver plads til ansvar og udvikling. Vi tilbyder Du kommer helt tæt på det politiske maskinrum i Bruxelles, og får mulighed for at sætte alle dine kompetencer inden for politisk interessevaretagelse i spil, i arbejdet for at sikre de bedst mulige rammevilkår for danske virksomheder. DA er medlem af BusinessEurope og deler kontorfællesskab med Dansk Industri på Avenue de Cortenbergh 168 i Bruxelles. Du får dermed også en arbejdsplads midt i det europæiske beslutningsmiljø. Afhængig af din erfaring og profil, vil du blive ansat som konsulent eller chefkonsulent på belgisk kontrakt. Samtidig får du tæt samarbejde med kolleger i København og rejseaktivitet til Danmark og andre destinationer. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller tidligere, hvis muligt. Interesseret? Send os dit CV og ansøgning senest den 16. august 2026 . Vi holder løbende ansættelsessamtaler i København og Bruxelles. Har du spørgsmål, eller er du bare nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte chef for EU og forhandling, Martin Steen Kabongo, på tlf. +45 29 200 219 eller mail: [email protected] . Apply Now Deadline 16 August Don't forget to mention EuroBrussels when applying. Share this Job

Contact Information

About Dansk Arbejdsgiverforening

Brussels, BelgiumPublic Affairs & Lobbying
View company profile →